Økologiske fisk i Israel >

Økologiske fisk i Israel


Her ses Omri Lev.
Han er en af de allerførste på kloden her, som omlagde sit dambrug til økologisk produktion. Han er derfor i dag en af de mest erfarne på området og rejser rundt til nyomlæggere i både Europa og Sydamerika og andre steder som konsulent i økologisk akvakultur.

Jeg besøgte ham i maj 2007.


Omri er Israeler og er opvokset i den kibbutz, som det økologiske dambrug ligger ved. Kibbutz Geva hedder den og udover økologisk dambrug har kibbutzen over 200ha. økologisk landbrug med en masse flotte afgrøder. På ca. 100ha dyrkes hvede, som anvendes i foderet til fiskene.

De store fiskedamme kan svagt ses midt i billedet.

Færdigfoderet til fiskene produceres af Raanan Berzak, som også er opvokset i Kibbutz Geva. Han var en af de første, som producerede økologisk fiskefoder. Raanan udvikler hele tiden nye produkter til de mange arter af økologiske fisk der efterhånden omlægges.

 

Omri ser hele tiden på sine fisk!
Han følger konstant deres liv og velbefindende.
De mindste forandringer under fodring eller ved vejrskifte eller andet, får ham til at undersøge nærmere.

Her er det tilapia småfisk. De har ikke spist så meget foder på det sidste og Omri vil derfor have nogle af dem undersøgt nærmere.

De små tilapia fisk bliver taget op i en spand med vand fra dammen og kørt et par kilometer hen til et fiskelaboratorie.
Der sidder denne engagerede dame.
Jeg husker desværre ikke hendes navn. Dejlig kvinde! Hun tager straks en tilapia op på bordet og sprætter den op så man kan se indholdet i mavesækken.
Det viser sig, at maven er fyldt med organisk materiale. Fiskene er propmætte af den plantevækst som gror i og omkring dammene.
Tilapia er vegetarfisk og foretrækker naturlig føde, så de har bare ikke spist det der blev udfodret.
Omris damme er væsentlig større end de ørreddamme vi ser i Danmark. Denne dam er på knap 10 ha.
Det er en dam med polykultur.
Der er flest tilapia, som er planteædere. Så er der en slags karper som søger føde i bunden, en anden slags karper som er rovfisk, red drum som bl.a. spiser den vilde yngel som forekommer når man ikke kønssorterer fiskene.
(Kønssortering er forbudt i økologisk akvakultur fordi man anvender hormonerer til processen.)
Med polykultur udnyttes resoursserne bedre i dammen og samspillet imellem fiskene ser ud til at fungere godt.

Her er det meget tidligt morgen. Vi skal flytte red drum.
De skal fordeles i 2 andre og større damme.

Den ene ende af nettet fastholdes til kanten imens resten af nettet "svømmes" rundt om fiskeflokken.
Det hele foregår meget stille og i roligt tempo.

Så er nettet samlet i enderne og vi har fået de første 4 ton op i transportvognen.
Ca. 200 fisk er blevet vejet og Omri har udregnet en gennemsnitsvægt.

Fiskene ser sunde ud. Finnerne er hele og fine og skindet blankt. Gællerne er blevet set efter på flere af fiskene og de er fint røde, som de skal være.

Fiskene i transportvognen "hældes" nu ud i den nye store dam. De bliver lukket ned i en slags net i dammen i de første dage. Omri vil kunne holde øje med hvordan de ragerer på vandet og miljøet i den nye dam inden de lukkes helt ud.

Flytning af fisk kan være risikabelt. Hvis fiskene kommer under stort pres af vand eller stresses af andre forhold, kan de dø af det.
Her er der lukket meget vand ud af vognen før fiskene hældes ud. Vandet lukkes ud for at undgå at vandets tyngde presser fiskene unødigt når de skal igennem røret.

Jeg var fantastisk glad for mine oplevelser i Israel. Jeg havde mødt nogle mennesker med et stort engagement og en stor viden om økologisk akvakultur og foderproduktion.

Gæstfriheden var stor. Jeg blev behandlet og spøgefuldt tiltalt som Dronningen af Danmark.
Samtalerne om landet og folket og historien gav mig et noget mere nuanceret billede af situationen i Israel og omegn. Det er kompliceret!

Mine nye venner i Israel ønsker blot fred og almindelig godt naboskab. Derudover ønsker de økologi over alle landegrænser!!

Besøg Omri og Raanan`s hjemmeside

 
 
    Resenbrovej 29, 8600 Silkeborg, Tlf. +45 86 85 36 72, Fax +45 86 85 36 73