
I julegave fik jeg "Grisobasovitz" af Søren Gericke med illustrationer af griseelskeren, Pernille Kløvedal.
Det er en herlig bog. Som ekstra krølle på halen, er det en "selvsprætter-bog". Man skal selv åbne den, for siderne er ikke opsprættede fra forlaget. Ligesom de rigtige gamle bøger! Det gør bogen endnu mere lækker. En slow-read opfordring! Og så kunne jeg endelig få lov at anvende arvestykket fra min farfar, den smukke sølvsprætter, til rette formål.
Da jeg kom til side 36 og 37, tonede et billede frem med grisebagender med haler på. Det ligner fede grisemuslimer i bøn, set bagfra!
Det er det nok ikke! Islam og grise. Det kolliderer lidt. Jeg har dog endnu ikke kunnet få en forklaring af en muslim på hvorfor grise ikke er ok? Ja, og det ligner slet ikke Danske Slagteriers logo, der kan ses på en tidligere frise, for der har grisen ingen hale!
Og det er jo det med de grisehaler, der er ikke mange af dem i Danmark, de ligger som afklippede indtørrede stumper i skraldespandene hos landmændene. På side 36 i bogen kan man ikke desto mindre læse en opskrift på : "KOGTE OG STEGTE GRISEHALER".
Søren G. har i hvert fald ikke købt dem ved den lokale slagter. Måske kan de fås på bestilling? De skal koges med chili, hvidløg og enebær og "har godt af at stå i flere dage". Derefter skal de vendes i byggryn og steges i olie. UHM!
Jeg har ledt efter opskrifter på grisehaler i flere år, så tak, Søren.
Vi er stadig på side 36 og 37. Der er billedet, der er opskriften og så er der en tekst, der gør, at alle tre dele ophøjes. Teksten giver mig forhåbninger om, at nogle grise kan se et Godt Nytår i møde. Søren Gericke har set grisens væsen og forstået noget, så måske andre også har? Citat: "GRISE KAN DANSE SALSA. Nu skal vi jo heller ikke partout spise hele verden. F.eks. kunne det være smukt at se nogle grise danse. Grise er skidegode til at danse salsa. De kan rulle sig. Eller grise kan grave de fineste rødder frem, ligesom nede i Frankrig, hvor de graver trøfler op. Grisen er altså et fint dyr, som kan finde frem til det ypperste, men vi behandler den på det usleste. Og så er det oven i købet vores nationalspise. Hvad er det for en mangel på agtelse for det`, der er livgivende? Vi skulle skamme os."
Hilsen Fie