
I Søndagsmagasinet på DR1 d. 12 nov.2000, blev der henvist til EKSPERTER fra Foulum, som udtalte at kvaliteten af økologisk svinekød er dårligere end konventionelt svinekød!
Disse EKSPERTER havde lavet en sammenlignende undersøgelse og skrevet en rapport derom.
Det undrer mig, da vi her på Hanegal, oftest hører rosende ord om vores kødkvalitet. Hvad mon disse EKSPERTER egentlig har undersøgt?
Og hvilke grissebasser har de smagt på og hvordan mon de har behandlet dem?
EKSPERTERNES rapport ligger nu her ved siden af mig, og jeg kan citere bl.a. følgende:
"Nærværende undersøgelse blev gennemført for at fastslå, om der er forskel på økologiske og konventionelle svinekødsprodukter med hensyn til sensoriske egenskaber."
og videre:
"Da der i nærværende undersøgelse kun er begrænset kendskab til de enkelte prøvers oprindelse - ud over produktionsformen - kan der kun gættes på årsagerne til de påviste forskelle."
Selv om jeg "kun" er en bondetøs fra Midtjylland, så er jeg dog bekendt med, at skal man lave en undersøgelse, der bare tilnærmelsesvis kan kaldes "sammenlignende", så skal man altså kende materialets oprindelse og karakter.
I denne undersøgelse ved man blot at nogle grise har Ø-mærker og andre ikke har!!!!!
Racekombinationen - kendes ikke.
Andre EKSPERTER mener at racer har stor betydning for kødkvalitet.
Vægtene - kendes ikke.
Andre EKSPERTER mener at vægt v/slagtning har stor betydning for kødkvalitet.
Modningstid - det står der ikke noget om. Måske er dette slet ikke registreret?. Andre EKSPERTER mener at modningstid og temperatur herunder, har stor betydning for kødkvalitet.
Repræsentativt udvalg - ja, som nævnt ovenfor, så kendes oprindelsen ikke, og det er derfor også umuligt at vurdere om udvalget af svinekød er repræsentativt for de økologiske såvel som de konventionelle slagtesvin.
Her sidder jeg så og tænker,- det kan da vel ikke være rigtigt, at forskere og såkaldte eksperter her og der, sidder med snabelen dybt begravet i pengekassen til økologisk forskning - laver ubrugelige rapporter, og derefter går i pressen med EKSPERTKONKLUSIONER?????????????
Samme EKSPERTER har netop formuleret et nyt projekt, som vil blive betalt af forskningmidler til økologi. Heri ønsker man at finde:
"Alternativer til nitrit"
"Erstatning for fosfat"
"Starterkultur med farvedannende egenskaber"
I samme projektbeskrivelse kan man læse at EKSPERTERNE mener, at økologerne skal adskille sig fra de konventionelle, når det handler om kvalitet af fersk kød. Vi skal lave meget bedre spisekvalitet end de andre,og så skal vi altså kun have en lille smule mere i kroner og øre for kødet.
Men når det handler om forarbejdede kødprodukter, så skal vi prøve at ligne de konventionelle så meget som muligt?????
Røde pølser, pumpede skinker og langtidsholdbare wienerpølser!!!
Der er ikke rigtig bondelogik i alt det her.
Hilsen Fie