Det er ikke noget nyt emne for økologerne, at diskutere kastration af smågrise og ringning af søer. Det er indgreb i dyrenes integritet og som alle andre former for indgreb i det oprindelige skaberværk , diskuterer vi om dette nu også er nødvendigt i en økologisk produktion!
Debatten har nu fået ny næring efter Rapporten i TV har sat fokus på emnerne.
Det forlyder, at Fødevareministeren og Plantedirektoratet vil tale om bl.a. kastration,
når særregler og overgangsregler kommer på dagordenen til efteråret.
Svineudvalget i LØK mener, at vi med tiden skal undlade dette indgreb.
Smerteundersøgelser viser at grisene føler smerte ved indgrebet. Varigheden af smerterne er man usikker på, men der er observeret adfærdsændringer hos grise kastreret uden bedøvelse, som ikke blev observeret hos grise kastreret med bedøvelse. Udover de umiddelbare smerter er der risiko for efterfølgende infektion i såret. 1% af de danske slagtesvin får sygdomsbemærkningen ?Byld/bagkrop? på slagteriet. Denne bemærkning er oftest et udtryk for, at der har været infektion efter kastrering. D.v.s. at ca. 2% af de kastrerede hangrise får infektion!
Det er først og fremmest hensynet til forbrugerne og spisekvaliteten, der er årsag til indgrebet. Imellem 5 og 15 % af de ukastrerede hangrise vil give ornelugt fra kødet og det er ingen fornøjelse hjemme i køkkenet.
Sikkerheden i testen for ornelugt er derfor helt afgørende. Teknikken er udviklet så langt, at man kan måle for skatolindholdet i kødet. Spørgsmålet er om det er det eneste stof, som medvirker til ornelugt?
Et andet spørgsmål er hvilken nedre grænse for mængden af skatol man skal vælge, før man frasorterer. Det siges, at kvinder er mere følsomme overfor denne hangriselugt – end mænd, og det lyder ikke helt usandsynligt!
Jo lavere grænse – jo flere frasorterede og så har vi økonomien i det spørgsmål!
M.h.t. eksport af svinekød vil nogle europæiske lande slet ikke importere kød fra ukastrerede hangrise uanset sikkerhed i test og lavt skatolindhold, men muligvis forholder det sig anderledes vedrørende økologisk svinekød?
Mediedebatten tager udgangspunkt i hensynet til dyrene vedr. selve indgrebet.
Der er dog ikke tænkt på konsekvenserne for dyrene når man undlader kastration!
Vi kan stå i den situation, at det bliver langt værre for dyrene hvis vi ikke kastrerer.
Erfaringer fra England viser, at hangrise er mere aggressive end so- og galtgrise og at de udviser seksuel adfærd under transport og opstaldning på slagteriet. Det kan medføre voldsomme slagsmål med ekstreme sværbeskadigelser til følge og dette kan vi under ingen omstændigheder acceptere.
Slagtning af ukastrerede hangrise ved normal slagtevægt kræver derfor en anden håndtering både under opvækst, transport og på slagteriet. Sammenblanding af hangrise fra forskellige stier/folde og sammenblanding med hungrise vil give anledning til blot nye dyrevelfærdsproblemer.
Dertil kommer spørgsmålet om spisekvaliteten og det handler ikke blot om ornelugt.
Hangrise har oftest en højere kødprocent end so- og galtgrise. Det vil ofte blive betragtet som en fordel, men hvis kødprocenten bliver for høj får vi sandsynligvis kød uden tilstrækkelig fedtmarmorering og det bliver en tør oplevelse!
Forbrugerne forventer, at høj pris på økologisk svinekød også resulterer i høj spisekvalitet og derfor er det særdeles vigtigt, at vi ikke overser dette forhold.
Vi har altså en del spørgsmål, som vi skal have svar på inden vi er klar til at undlade kastration fuldstændigt. Det er ikke så ligetil, som Rapporten får det til at lyde!!!
Formand for Svineudvalget, Fie Graugaard
Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter
Ps. Denne tekst er skrevet som indlæg i fagbladet: Nyhedsbrev, Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter, maj 2001.
Se iøvrigt Hanegals hjemmeside under
"info". Pressemeddelse:
"Hanegal kastrerer og ringer ikke"
