Lærke og jeg boede i skurvogn i 7 år og alle årene var sparetid.
Det var de mest udviklende år af mit liv. Jeg lærte for alvor at tænke mig om og at sætte pris på "små ting".
Vi havde aldrig penge sidst på måneden. Havregrød og kartoffelsuppe var ofte menuen om vinteren, men om sommeren var der overflod af gode sager fra haven. Lærke var ret vild med majs og ærter - og er det stadig. Hun fik ikke pålægschokolade og cola - og i dag vil hun slet ikke spise det!
Det var rimelig enkelt, der var bare ikke råd til ret mange indkøb. Dog havde vi tradition for at bruge alle flaskepenge til slik, så vi samlede flasker når vi cyklede langs vejen og når gæster kom med øl og sodavand.
Der gik sport i det og udfordringen består i, at lave skæg og ballade med de daglige ting. Uden haven havde det dog været en sølle kost!

Skurvognen stod på ½ tønde land af den fedeste Sallingjord. Bondemand Anders Rytter lejede jorden til os for 500,-kr om året. Også dengang var det særdeles billigt. Flink nabo. Kommunen kom og kiggede og tegnede skurvognen ind på matriklen. Det er ikke helt efter reglerne at bo i skurvogn i Danmark, men vi blev ikke smidt væk. De kunne nok se at vi var fredelige folk og det var billigere at lade os bo der end skulle henvise os til nogle mursten med indbygget fast afløb.
100 meter fra skurvognen boede Karsten og Grethe og børnene Jeppe og Mikkel. Det var deres velvilje, der gjorde at det netop blev på den bakketop vi satte skurvognen. Fra deres hus blev der gravet rende til vand og strøm til skurvognen. Betalingen for dette var minimal, men det var forbruget også. Det begrænser sig selv når beboelsesarealet er 16m2.

Vi dyrkede kartofler, gulerødder, selleri og roer til hele vinteren. Det var en katastrofe det år hvor musene havde fundet kulen. Og en katastrofe det år hvor naboens får spiste alle vores grønkål. Fårene var kommet ud af indhegningen og kom igennem vores jord. Det tog dem vel 10 min. at få gjort kål på de grønkål. Da jeg fortalte naboen, Peter, at hans får havde spist vores vinterkål, sagde han bare: "Jamen det var da go til dem."

Det år hvor ormene gennemborede og spiste vores gulerødder lærte jeg, at det er en rigtig god idé at hyppe gulerødder - og det kan nemt blive for sent. Der må simpelthen ikke kunne anes et stykke orange rod over jordoverfladen, så angriber de - fluerne.
Det år hvor larverne spiste broccolien lærte jeg, at det er rigtig godt at sætte voldsomt duftende tagetes mellem kålene. Sommerfuglene kan af en eller anden grund ikke lide duften af tagetes - og de kan kun blive for små - disse tagetes.

Lærke havde sin egen have og hus dertil. Det meste af haven var sået med ærter. Det var stort for mig, at stå der på taget (se skyggen i kornet) og se Lærke i sommerskørt og langt lyst hår - plukke ærter i sin egen have. Det er liv når det er bedst.





Jeg beklager billedkvaliteten på disse sider. Det er scanninger af gamle papirfotos. P.t. kan jeg ikke byde på noget bedre.