| |
|
|
Lillebror Jes
Min lillebror er næsten 2 meter høj. Nogle siger at han er landets bedste feltornitolog. Det betyder, at han er rigtig god til at kende fuglene på både lyd, bevægelse og udseende - og så kan han tælle hvor mange der er i en flok på himlen!
Han har boet på Østgrønland og på Tipperne. Han har talt fugle i Ægypten og i Israel. Han er vild med arktisk klima og har bygget hundeslæde og fangsthytter....og altid har han kamera med.
Der er noget med det visuelle....en fascination, der ligger i familien.
Jes er ansat i Hanegal i dag og arbejder både med salg og foto.

|
|
|
|
|
Storebror Jørgen
Min storebror Jørgen er en slags sprællemand. Engang fik han skruet sine fødder om på sin nakke...men så kunne han næsten ikke få dem skruet tilbage igen. Han er den atletiske type og kan finde på at ta`et rejehop eller lave en grimasse - bare sådan lige.
Han har også rejst kloden rundt på egen tommelfinger. Han kom hjem fra mange måneders rejse i Indien og var blevet tyk og fed fordi han kun kunne tåle at spise bananer til sidst. På et tidspunkt lærte han sig, at tale kinesisk og så rejste han til Kina for at hilse på Mao m.fl.
Han har også det der med det visuelle...og er både tegner og grafisk kunstner. Han har igennem årene produceret mange af Hanegals materialer. Jørgens hjemmeside finder du HER
Se også Jørgens vandvideo med bølgende musik af Gary Sneider
|
|
|
|
|
|
|
|